Ingen kommer til et “tomt” hus. Når du ankommer, vil du kunne finde vand, øl, sodavand, vin og noget at spise, som du er velkommen til at tage af, bare du fylder lidt op igen, inden du rejser hjem. Vi forventer faktisk, at du efterlader “noget” til de næste.
Vi forventer ikke, at du erstatter 1-1, men løber vi tør for toiletpapir, sølvpapir eller lignende, så forventer vi, at du fylder op af det der mangler. Hen på efteråret løber vi ind i en periode, hvor huset benyttes i mindre grad henover vinteren, her modereres opfyldning af drikkevare, som ellers bare bliver for gamle.
Flyafgange ligger ofte på tidspunkter, hvor det kan være nødvendigt at efterlade vasketøj til de næste, som vi håber, at I lige vil vaske for os. Således kan I selv få behov for at efterlade noget snavset sengetøj.